Det første tidsrum om formiddagen (kl. 10:00) på en tirsdag eller onsdag byder på den mest fredelige oplevelse. Middagsmyldret skaber en flaskehals ved indgangsdørene, hvilket gør det svært at træde et skridt tilbage og betragte loftsfresken uden at blive skubbet med af strømmen af besøgende.

Afsæt 10 til 15 minutter, hvis du er selvguidet, eller op til 20 minutter med en guide. Ved en hurtig gennemgang går man glip af de fine detaljer i bronzeskulpturerne og den skjulte symbolik i kunstværkerne på hvælvingen; hvis man tager sig god tid, afsløres rummets sande symmetri.

Den ligger i det centrale ceremonielle område og dukker op, lige efter man har udforsket Halberdierernes Sal. Da du nu har besteget hovedtrappen og passeret de første forværelser, bør du tage et øjeblik til at lade øjnene hvile, inden du begiver dig ind i det enorme Gasparini-værelse, der ligger lige efter.

Der er allermest trængsel mellem kl. 11.30 og kl. 14:00. Der opstår larm i værelset, og sikkerhedspersonalet håndhæver strengt forbuddet mod fotografering, hvilket får aktiviteten til at gå i stå. Et besøg efter kl. 16.30 giver en betydeligt roligere atmosfære med blødere, stemningsfuldt naturligt lys.

Stil dig lige midt i rummet for at beundre Tiepolos enorme loftsfresko. Fra dette udsigtspunkt kan man på én gang beundre symmetrien i de fire forgyldte bronzeløver, der bevogter den hævede platform, og de store spejle, der reflekterer krystallysekronerne.

De fleste besøgende kigger kun lige frem mod de kongelige stole og går videre. Når du træder ind, skal du straks kigge op mod loftet og se nærmere på spejlenes fod for at beundre det udsøgte håndværk fra Det Kongelige Glasværk i La Granja.

Kig op for at se det sidste mesterværk af den venetianske maler Giovanni Battista Tiepolo, som blev færdiggjort i 1766, da han var 70 år gammel. Værket skildrer det spanske imperiums vidtstrakte omfang ved hjælp af allegoriske figurer, der repræsenterer provinserne og de kulturelle dyder under kronen.

På hver side af trappen til tronpodiet står der fire forgyldte bronzeløver. Disse statuer har overlevet historiske omvæltninger; de blev oprindeligt støbt i 1651 under maleren Diego Velázquez’ tilsyn til et tidligere palads, hvilket gør dem ældre end selve rummet.

Værelserne er udstyret med enorme spejle, der er fremstillet på Det Kongelige Glasværk i La Granja. De er placeret lige over for hinanden og skaber en illusion af uendelig rumlighed, oplyst af tolv tunge venetianske krystallysekroner, der hænger ned fra det forgyldte hvælv.